At læse er ikke kun et spørgsmål om at kunne afkode en tekst. Man skal også kunne forstå den, og kunne læse den tilpas hurtigt.
Selv om du mener, at dir barn nu kan læse, kan du stadig bridrage til den fortsatte udvikling.
Vi håber, at nedenstående kan hjælpe dig på vej.
Kære forælder
Måske tænker du: "Nu kan mit barn læse, så behøver jeg ikke bekymre mig mere om".
Læsning er dog ikke kun et spørgsmål om at kunne afkode en tekst. Man skal også kunne forstå den, og kunne læse den tilpas hurtigt.
Læseforståelse er, at sammenholde det man ved og forstår i forvejen, med det nye, man møder i teksten. Derfor er det vigtigt, at dit barn ved en masse i forvejen og er klar over, at læsning kan give en større viden om omverdenen.
Du kan hjælpe med at udvide dir barns ordforråd og begrebsforståelse. Det er f.eks. en god ide at spille spil. tale om fælles oplevelser og sætte ord på handlinger.
Lyttelæsning
Nogle børn er langsomme startere med læsningen. De skal dog også have mulighed for at få historier, der passer til deres alder. Lån lydbøger på biblioteket - se mere på Middelfart biblioteks hjemmeside.
Lad evt. dit barn få læsehjælp på computeren.
Når dit barn læser litteratur
At læse med en god forståelse og med fokus på indholdet forudsætter i første omgang, at man som læser forstår alt det, der står på linjerne, men det handler i høj grad også om at forstå det, der ikke står det - vi kalder det at læse mellem linjerne.
Et eksempel:
Jonas var inviteret til Louises fødselsdag. Han spekulerede på, om han havde råd til en god bog. Han gik ind på værelset og rystede sparegrisen. Dan gav ingen lyd fra sig. Jones satte sig tungt på sin seng.
Der står ingen steder i teksten, at Jonas ikke råd til at købe en bog, og at det gør ham trist til mode, men det er det man forstår. Det står mellem linjerne.
For at udvikle denne læseforståelse mellem tekstens linjer, forventer skolen, at I støtter op om barnets læsning. Det kan gøres på flere måder.
Før læsning
- Se forsiden.
- Se og læs bagsiden.
- Læs overskrifter.
- Se illustrationer.
- Snak derefter om, hvad teksten mon handler om.
Under læsning
- Stil spørgsmål til teksten.
- Lad barnet stille spørgsmål til teksten.
- Lad barnet gætte på, hvad der mon videre sker.
- Afbryd ikke, hvis barnet læser fejl. Kun hvis det ødelægger forståelsen. Snak hellere om de svære ord bagefter.
Efter læsning
- Hjælp hinanden med at give et referat af teksten.
- Snak om de svære ord.
- Sammenlign det, barnet allerede vidste før læsningen, med det nye, det har mødt i teksten.
- Spørg barnet, om hvilke steder i historien, der gjorde størst indtryk.
Faglig læsning i fagene
Når man læser fagbøger, læser man på en anden måde, en man læser skønlitteratur. Man læser for at lære, og ikke for at opleve. Barnet lærer læsestrategier til faglig læsning i skolen.
Hjemme kan du hjælpe ved at vise barnet bøger, du henter oplysninger fra, og /eller gå på nettet og hente oplysninger sammen med barnet.
Læsehastighed
På mellemtrinnet har vi også fokus på barnets læsehastighed. Eleven skal i gennemsnit kunne læse alderssvarende bøger med følgende hastighed:
- 4. kl. 120-150 ord pr. minut
- 5. kl. 150-170 ord pr. minut
- 6. kl. 170-200 ord pr. minut
HUSK 20 MINUTTERS DAGLOG LÆSETRÆNING!
Lektielæsning
"Har du ikke lektier for til i morgen?"
"Jeg har skulle læse side 16-19 i historie, og det har jeg gjort".
"Det var godt".
Vi kunne i stilhed godt tænke os, at I stillede bare et spørgsmål mere - f.eks. Hvad handlede det om?
På mellemtrinnet forventes det, at eleverne kan give et mundtligt resumé af det læste og begynder at skrive nogle nøgleord ned i kladdehæftet. Det hjælper eleverne til at forstå og huske tekstens indhold. Hvis eleverne ikke kan svare på spørgsmålet "hvad handlede det om? ", så har eleven ikke lavet lektier.
Et par danskfaglige udtryk:
Let-tal:
Læseegnethedstal, som bruges til de letteste bøger. Begynder ved 4 og når op til 21.
Lix-tal:
Læsbarhedsindex, som bruges til de bøger, hvor barnet kan læse mere selvstændigt. Begynder ved 3 og går op til 31.
LUS:
Fortæller noget om de enkelte stadier, dit barn går igennem i forhold til læseudviklingen.
På skolens bibliotek er bøger til indskolingen og mellem trinnet inddelt efter lettal og eleverne kan nemt selv finde dem
Sværere bøger er Lix'et - typisk på første side (kolofonen)
Udarbejdet af læsevejleder Pia Schmidt Thomsen, Nørre Aaby Skole.