Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Princip for arbejdets fordeling mellem lærerne og andet pædagogisk personale i undervisningsdelen

Formål

Princippet har til formål at sikre højst mulig læring og trivsel blandt eleverne samt have et fagligt og socialt udviklende miljø på arbejdspladsen for det pædagogiske personale i undervisningsdelen.

Princippet tilsidesætter ikke skolelederens ret til at lede og fordele arbejdet mellem skolens ansatte.

Mål

Skolen tilstræber, at al fagdelt undervisning så vidt muligt varetages af lærere med undervisningskompetence i de fag, de linjefagskompetencer eller undervisningserfaringer i.

Skolen tilstræber, at det pædagogiske personale bliver involveret i fordelingen af undervisningen og andre opgaver.

Skolen tilstræber, at der er en højt kvalificeret varetagelse af de opgaver, der ligger ud over den fagdelte undervisning, fx ressourceopgaver, vejlederfunktioner, samarbejde med eksterne parter, mv.

Skolen tilstræber, at medarbejderteams sammensættes mangfoldigt med hensyn til f.eks. anciennitet, alder, køn, etnicitet.

Skolen tilstræber, i fordeling af arbejdsopgaver, at der så vidt som muligt lægges vægt på en så lige fordeling af opgaverne.

Skolen tilstræber, at der i det omfang det er muligt, vil være en sammenhæng mellem personalets undervisning og forberedelsestid. 

Skolen sikrer i det omfang, at det er muligt, at medarbejderne involveres i skolens udvikling. 
 

Vedtaget i skolebestyrelsen december 2023