Formål
Formålet er at styrke samarbejdet blandt elever og personale. Fremme deltagelsesmuligheder for læring uden for klasselokalet. Personlig udvikling gennem aktiviteter og styrkelse af sociale kompetencer gennem motivende gruppeoplevelser.
Sikre klare rammer for afvikling af lejrskole m.m.
Mål
- Eleverne får oplevelser inden for kultur, historie og natur.
- Eleverne får styrket deres sociale kompetencer og relationer.
- Omsætte teori til praksis.
Rammer
På 5. årgang stilles der to personaler til rådighed pr. klasse for afvikling af lejrskole af 5 dages sammenhængende varighed. Personalet kan deltage i ture ud af huset inden for personalets arbejdstid efter aftale med skolens ledelse. Forældrene finansierer selv økonomien til elevernes forbrug. F.eks. via en klassekasse. Nørre Aaby Skole betaler for personalets forbrug.
Lejrskolen skal afvikles i maksimalt fem sammenhængende hverdage.
Skolens ansvar
- Skolen stiller personale til rådighed jf. ovennævnte rammer.
- At indgå i tæt dialog med forældrene om afvikling af lejrskolen.
- Sørger for at alle elever kan deltage i dialog med forældrene.
Forældrenes ansvar
- Planlægger lejrskolen i samarbejde med skolen.
- Forældrene orienterer skolen ved særlige behov.
Vedtaget i skolebestyrelsen den 29. oktober 2024