Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Princip for underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen

Formål

Formålet med princippet er at sikre, at forældrene løbende orienteres om deres barns faglige og trivselsmæssige udvikling således, at forældrene får et grundlag for at støtte op om barnets læring, skolegang og generelle trivsel.
 

Mål:

  • At underrette hjemmet om elevens udbytte af undervisningen er fyldestgørende og tilpasset forældrenes forskellige forudsætninger.
  • At underrette hjemmet om elevens udbytte af undervisningen hjælper skolen og forældrene til i samarbejde at forebygge og løse udfordringer vedr. elevens læring og udvikling.
  • At samarbejde mellem skole, elev og forældre er baseret på en høj grad af tillid.
  • At der afholdes skole-hjem-samtaler efter behov og mindst en gang om året.
  • At skolehjemsamtalen inddrager meddelelsesbogen og uddannelsesvejledningssamtaler ligesom aftaler mv. kan noteres i meddelelsesbogen til skolehjemsamtalen.
  • Skolen inddrager data i forbindelse med skole- og hjemsamtalerne. 
     

Skolens ansvar:

  • Skolen tager i sin orientering til forældrene om elevens udbytte af undervisningen hensyn til forældrenes forskellige forudsætninger.
  • Skolen sikrer at forældrene gennem løbende orientering, samtaler og meddelelsesbogen/uddannelsesvejledningen løbende får mulighed for at følge med i deres barns faglige og alsidige udvikling.
  • Skolen tilstræber at give forældrene viden om, hvordan de hjemme kan støtte deres barns læring. Hvis skolen vurderer, at eleven har faglige eller trivselsmæssige udfordringer eller behov for særlig opmærksomhed fra forældrene til at støtte udvikling, kommunikerer skolen dette til forældrene.
  • Ved længerevarende omlægning i et fag/i en klasse, f.eks. i forbindelse med orlov eller sygdom, orienteres forældrene af skolen.
     

Forældrenes ansvar:

  • Forældrene forventes at have en løbende dialog med deres barn om barnets skolemæssige trivsel og udbytte heraf.
  • Forældrene følger op på indgåede aftaler om, hvordan de skal understøtte deres barns læring og trivsel.
  • Forældrene holder sig orienteret på Aula om indholdet i undervisningen og årsplaner.
  • Hvis forældrene vurderer, at deres barn har faglige eller trivselsmæssige udfordringer eller behov for særlig opmærksomhed fra skolen til at støtte en udvikling, kommunikerer forældrene dette til skolen.


Godkendt i skolebestyrelsen d. 2. april 2024