REFERAT AF SKOLEBESTYRELSESMØDE
TIRSDAG DEN 27. JANUAR 2026,
kl. 16.30-19.00
Mødeleder: Paw Nielsen
Fraværende: Dorthe Larsen
Referent: Mette Autzen
Dagsorden
1. Underskrifter på referater fra tidligere møder. (kl. 16.30, 2 min.)
Referatet underskrives uden kommentar.
2. Evaluering af julemarked (kl. 16.32, 10 min.)
Eleverne havde en god oplevelse til julemarkedet, hvor de hyggede sig. Forældrene oplevede et spændingsfelt mellem den kommercielle side af julemarkedet, hvor det handler om at tjene penge til klassekassen, eller skabe traditioner. Skolebestyrelsen drøftede, hvilke kriterier der skal være for et godt julemarked. Det aftales at skolen inddrager elevrådet i snakken om evaluering af julemarkedet. Det foreslås også, at elevrådet høres omkring sommerfesten.
Tidspunktet for gennemførelse af julemarked er planlagt sammen med Børnehuset Mikkelsbro, så det ligger på samme dag. Det giver god mening for forældrene, så de kan afvikle julemarkedsdag på en dag.
3. Lukket punkt (kl. 16.42, 20 min.)
Skoleleder Klaus Behrendt orienterede skolebestyrelsen.
4. Procedurer for sygefravær på Nørre Aaby Skole jf. ledelsesinstruktionen fra Middelfart Kommune. (kl. 17.02, 10 min.)
Klaus B. fremlagde procedurer for sygefravær på Nørre Aaby Skole. Procedurerne er forenelige med ledelsesinstruktionen for Middelfart Kommune og er godkendt i hovedmedarbejderudvalget. (HMU)
De nye procedurer er præsenteret for personalegruppen. Medarbejdersiden i skolebestyrelsen ytrer, at medarbejderne skal vænne sig til de nye procedurer.
5. Budget 2026 – det første udkast til drøftelse og godkendelse (kl. 17.12, 20 min.)
Klaus B. gennemgik budget 2026 for skolebestyrelsen. Budgettet blev drøftet og godkendt, med følgende bemærkninger.
Bestyrelsen er bekymret for budgettet, da tildelingen til segregerede elever er faldet fra ca. 3.1 million i årene fra 2022 til 2025 til ca. 2,4 million i 2026. Brohuset er en del af skoledistriktet i Nørre Aaby Skole, hvilket påvirker budgetlægningen. Skolebestyrelsen ønsker et mere stabilt budget.
Skolebestyrelsen ønsker mulighed for at kunne genåbne budget 2026.
Punktet var normeret til 20. minutter men tog resten af skolebestyrelsesmødet. Derfor er punkterne 6 – 9 udsat.
6. Princip for vikardækning (kl. 17.32, 20 min.)
UDSAT
7. Drøftelse af lektiefri skole (kl. 17.52, 20 min.)
UDSAT
8. Revidering af skolebestyrelsens folder (kl. 18.12, 25 min.)
UDSAT
9. Evt. (kl. 18.37, 23 min.)
UDSAT