Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Referat skolebestyrelsesmøde 27.05.26

REFERAT AF SKOLEBESTYRELSESMØDE
ONSDAG DEN 27. MAJ 2026, 
kl. 16.30 – 19.00
Mødeleder: Ulrik Hofstedt
Fraværende: Paw Nielsen, Ulrik Olesen
Referent: Marianne Rasmussen

Dagsorden og referat

1.    Underskrifter på referater fra tidligere møder. 

Skolebestyrelsen underskrev referatet uden kommentar.

2.    Nyt fra elever.  

Intet nyt.

3.    Nyt fra formanden.

Skolebestyrelsesformand Paw Nielsen er fraværende.

4.    Nyt fra skolen.

•    Der er afholdt sidste skoledag for 9. årgang. En rigtig god dag hvor eleverne opførte sig flot og eksemplarisk.
•    Triogruppen bestående af tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant og ledelsen har været til triodag på Tråden, hvor emnet var bæredygtigt arbejdsmiljø. Bæredygtigt arbejdsmiljø handler om, at der skal arbejdes med sygefravær jf. ledelsesinstrukser for Middelfart Kommune. 
•    Fleksible arbejdsvilkår er blevet evalueret af personalet. Alle er meget glade for tiltaget. Fleksible arbejdsvilkår forsætter i skoleåret 2026 – 2027. 
•    Der afholdes mundtlige prøver. Dansk er afsluttet med et meget flot karaktergennemsnit. Vi er glade for og stædig optaget af den faglige progression, som er skolens retning. 
•    Der ønskes et tættere samarbejde med Båring skole. Der er aftalt et møde med skolebestyrelsesformænd og ledelsen fra de to skoler torsdag den 25. juni 2026. 
•    Den 1. august 2026 skal der oprettes en dansk som andetsprogslærer klasse. Stillingsopslaget er lagt på Middelfart Kommunes hjemmeside.
•    Der indkøbes nye stole til børnehaveklassen. Ledelsen indhenter tilbud og forhåbentlig er de klar pr 1. august 2026. 
•    Klima-, Teknik- og Miljøforvaltningen har meddelt skolen, at de vil lave trafikale forbedringer for cyklister ved 5 bens krydset ved Rema og ved T-krydset ved Søndergade og Idrætsvej.
•    Forvaltningen har kontaktet skolerne i Middelfart Kommune vedrørende vigtigheden af, at vi overholder retningslinjer for billeder på de sociale midler.

5.    Nyt fra SFO.

 •    Fagforeningen for pædagogerne har kontaktet Klaus. De forespurgte om pædagogerne kunne få en lokal tillidsrepræsentant. 
•    Der er indmeldt 93 børn i SFO. 
•    Marianne laver arbejdsplaner for personalet i sommerferien. Der er børn, der har brug for SFO i sommerferien. 
•    Køleskabet er fjernet i SFO, så nu har alle køletasker med.
•    Alle moon-car er blevet efterset og repareret. 
•    God stemning i personalegruppen, det er en god og stabil personalegruppe.

6.    Nyt fra støtteforeningen.

Støtteforeningen arbejder på at søge fonde om økonomisk hjælp til en multibane på Nørre Aaby Skole.

7.    Bordet rundt. 

Forældrerepræsentanterne drøftede henvendelser fra forældre og foreninger.

8.    Personalesituationen. 

•    Ledelsen orienterer om personalesituationen.
Klaus Behrendt orienterer omkring personalesituationen.

•    Tillidsrepræsentanterne orienterer om personalesituationen.
TR har ikke fået henvendelser omkring skemaer eller opgaveoversigter, det er et udtryk for, at der er ro i personalegruppen vedrørende skoleårets planlægning.

9.    Orientering om ny vision for Middelfart Kommune 2026 – 2034. 


Klaus gennemgår den nye vision for Middelfart Kommune. Det er en vision vi skal arbejde ind i.  

Ny vision har overskriften:
Vi bygger broer – Plads til at vokse – Rum til at leve
https://middelfart.dk/Media/639138187015089041/Byraadets%20vision%202026_web%20PDF_A.pdf

10.     Tilsyn med princippet – Princip for praktikophold.

Skolebestyrelsen godkender tilsynet for praktikophold. De beslutter, at princippet skal revideres i efteråret 2026.

11.     Tilsyn med princippet – Princip for lejrskole. 

Skolebestyrelsen godkender til for afvikling af lejrskole. De beslutter, at princippet skal revideres i efteråret 2026. 
             

12.     Drøftelse af princip for godkendelse af referater fra skolebestyrelsesmøder. 

Skolebestyrelsen drøfter princippet og beslutter, at det ikke skal være et princip, men indføres i forretningsordenen.

13.     Første drøftelse af et nyt princip vedrørende et fælles læringssyn på Nørre Aaby Skole. 

Et læringssyn i en skolebestyrelse er de fælles værdier og principper for, hvordan og hvorfor elever lærer bedst. Det fungerer som det pædagogiske kompas, der sikrer, at skolens ledelse og medarbejdere arbejder i samme retning
Medarbejder ønsker et fælles læringssyn, så alle ved hvad er det vi vil og hvad vi står på.
Hvad er det for et læringssyn vi skal have her på Nørre Aaby skole? Hvad skal det indeholde?

Klaus gennemgår forslag og viser forskellige muligheder for hvordan et læringssyn kan se ud.
Bestyrelsen drøfter forskellige muligheder og om designcirklen evt. skal inddrages, da den er dejlig tydelig og visuel.
Skole og forældre kontaktes, om de kan hjælpe bestyrelsen med at komme i gang og hvordan dette skal gribes an. 
Der skal undersøges omkring teori og nyeste forskning på området.
Punktet genoptages i løbet af efteråret på skolebestyrelsesmøde.

14.    Evaluering af skolegårdsfesten.

Både forældre og personale oplevede en god stemning til skolegårdsfesten. Det var godt med borde og stole i skolegården. Lærernes bod var en rigtig god og fantastisk sjov aktivitet. Det er vigtigt, at SFO skriver deres aktiviteter ind i aktivitetsoversigten, så forældrene kan se det i planlægningen af deres aktiviteter.

Forslag til forbedringer af skolegårdsfesten. At musikken starter kl. 17.00 og festen slutter kl. 19.30. 
Flere forældre spurgte efter kaffe. Støtteforeningen vil stå for salg af kaffe fremadrettet. Nørre Aaby Skole afholder udgifterne.

Skolebestyrelsen ønsker at drøfte formålet med skolegårdsfesten på et skolebestyrelsesmøde i efteråret 2026. Drøftelsen skal handle om elevernes oplevelse af skolegårdsfesten kontra det kommercielle spor. 

15.    Translokation. Hvem fra skolebestyrelsen holder translokationstalen onsdag den 24. juni 2026?   

Paw Nielsen holder translokationstalen.              

16.    Evt. 

Skolebestyrelsen arbejder på en folde til forældremøderne i skoleåret 2026 – 2027.