Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Referat skolebestyrelsesmøde 29. september 2025

REFERAT AF SKOLEBESTYRELSESMØDE
MANDAG DEN 29. SEPTEMBER 2025, 
kl. 16.30-19.00
Mødeleder: Ulrik Løvenhardt Hofstedt 
Fraværende: Paw Nielsen, Simon Gren, Mette Autzen og Simon Gren.
Referent: Marianne Rasmussen

Dagsorden 
1.    Underskrifter på referater fra tidligere møder. (kl. 16.30, 2 min.)
Referatet blev underskrevet uden kommentar.

2.    Elever fra 9. årgang fremlægger forslag til at gå i REMA (kl. 16.32, 10 min.)
To elever fra 9. klasse fremlagde flot elevernes ønske om at kunne gå i REMA i 12 pausen. Skolebestyrelsen besluttede, at ordningen skal være tillidsbaseret og ansvaret er elevernes. Der skal være en prøveperiode frem til skolebestyrelsesmødet tirsdag den 27. januar 2026. Skolebestyrelsen ønsker en evaluering fra medarbejdere og elever fra 9. årgang. Det er eleverne på 9. årgang som skal lave deres egne regler i samarbejde med klasselærerne på 9. årgang. Reglerne skal godkendes af ledelsen. 
Skolebestyrelsen ønsker, at Klaus Behrendt skriver ud til forældrene på 9. årgang, vedhæfter reglerne og orientere om, at forældre altid kan bede om, at deres barn ikke må gå i REMA:

3.    Nyt fra elever. (kl. 16.42, 3 min.) 
Formand for elevrådet Rasmus fortalte skolebestyrelsen hvad elevrådet har arbejdet med. Elevrådet har arbejdet med følgende: 
1.    En halloweenfest for hele skolen.
2.    Planlægning af to OL-dage i foråret 2026 for alle eleverne på Nørre Aaby Skole. 
3.    Det gode frikvarter. Elevrådet ønsker en multibane i grønnegården. Elevrådet har lavet en undersøgelse fra 6-9 klasse. 84% af eleverne ønsker en multibane. Klaus B. undersøger prisen på en multibane. 
4.    Renovering af målene på de eksisterende multibaner.
5.    Andre madvarer i automaten. Elevrådet skal lave en undersøgelse om, hvilke madvarer eleverne ønsker.

4.    Erasmus+. Peter Grum og Klaus Behrendt har besøgt Island med temaet – hvordan kan AI bruges i en skolekontekst. En drøftelse af hvilke tiltag vi laver på Nørre Aaby Skole. (kl. 16.45, 10. min.)
Peter Grum fremlagde Erasmus+ studieturen til Island. Fremlæggelsen handlede om, hvordan lærerne kan bruge AI i deres forberedelse, gennemførelse og evaluering af undervisningen. 
På Nørre Aaby Skole vil vi arbejde videre med temaet i skolens pædagogiske læringscenter. I marts måned 2026 skal Erasmus+ gruppen mødes igen, hvor vi skal arbejde videre.

5.    Nyt fra næstformanden. (kl.16.55.10 min.)
Næstformanden fremlagde på vegne af skolebestyrelsesformanden Paw Nielsen et forslag om at afvikle et vælgermøde omhandlende folkeskolen. 
Skolebestyrelsen ønsker mere konkret information, inden der tages stilling til det.

6.    Nyt fra skolen. (kl. 17.05, 15 min.)
1.    Renovering af trappehuset er færdigt. Det har hjulpet meget på indeklimaet. 
2.    Der orienteres omkring elevsager.
3.    Der orienteres omkring samarbejdsmøder.
4.    Temadag har været afholdt med personalegruppen omkring fleksible arbejdsvilkår. Processen har været rigtig god. Medarbejderne vægter kerneopgaven før fleksible arbejdsvilkår. 
5.    Klaus Behrendt har fået en ny opgave på den sikrede institutionen Egely, som handler om Folkeskolens Afgangsprøver FP9. 
6.    Retningslinjer fra Middelfart Kommune vedrørende billeder på sociale medier er udsendt til alle skole i Middelfart. Ledelsen vil se på retningslinjerne og udarbejde et forslag til skolebestyrelsen. 
7.    Orientering af brug af vikar.
7.    Nyt fra SFO. (kl. 17.20, 10 min.)
1.    Tak til Støtteforeningen af shelter. Den bliver brugt flittigt af børn i SFO.
2.    Personale er fuldtallig pr 1.10.2025.
3.    Ny cykelbane indvies med Nørre Åby MBT & event fredag den 3. oktober 2025. 
4.    Der er indkøbt en ny clevertuchskærm til komme/gå modulet i SFO.
5.    Svømning er startet og det er en god oplevelse for børnene. 
6.    Marianne deltager i en arbejdsgruppe omkring den gode overgang fra børnehave til tidlig SFO. Flere elever ind i fællesskabet i almenområdet FIFA, børnesyn og visionen for Middelfart Kommune er fundamentet for arbejdsgruppen.

8.    Nyt fra støtteforeningen. (kl. 17.30, 10 min)
Støtteforeningen arbejder med en ansøgning til et udendørs legehus. 
Støtteforeningen har doneret 2000 kr. til mellemform til en tur til Lego   house. Eleverne glæder sig meget til turen.

9.    Bordet rundt.  (kl. 17.40, 15 min.) 
Forældrene i skolebestyrelsen fremlagde deres oplevelser/synspunkter.
 

10.    Personalesituationen. (kl. 17.55, 10 min.)
             Ledelsen orienterer om personalesituationen.
             Klaus Behrendt orienterede om personalesituationen.

             Tillidsrepræsentanterne orienterer om personalesituationen.
   Ulrik Olesen orientererede om personalesituationen.

11.    Indretning af pædagogisk læringscenter ud fra rammen læselyst, teknologiforståelse og AI. Gennemgang og drøftelse af økonomien forbundet med indretningen. (kl. 18.10, 15. min.)
Klaus Behrendt fremlægger udkast til indretning af pædagogisk læringscenter PLC Temaet for indretning af et PLC vil være læselyst, teknologiforståelse og AI.
Bestyrelsen godkendte skolen videre med projektet.

12.    Drøftelse af rapporten for skolevejsanalyse. Kristina Koch fra trafik- og vejadministrationen kan ikke deltage i skolebestyrelsesmødet. Skolebestyrelsen skal lave forslag til trafikale løsninger. (kl. 18.20, 15. min.)
Skolebestyrelsen drøftede forslag fra Vej- og trafikafdelingen. Der er et ønske om, at alle de trafikale forslag bliver gennemført til gavn for elevernes trafiksikkerhed. Skolebestyrelsen ønsker, at Klaus B. kontakter Kristina Koch fra vej- og trafikafdelingen med et ønske om, at de trafikale tiltag sættes i gang.

13.    Drøftelse af en mellemgang mellem undervisningsmiljøet og pædagogisk læringscenter. (kl. 18.35, 10. min.)
Klaus B. har haft en drøftelse med Jane Haugaard fra ejendomscenteret om en mellemgang mellem undervisningsmiljøet og pædagogisk læringscenter. Der er et stort ønske, så elever kan gå tør skoet mellem de to bygninger. Klaus B. for udarbejdet et tilbud.

14.    Aflysning af undervisning. En drøftelse af om skolen må sende elever hjem i ydertimerne i de praktiske fag. Idræt, madkundskab osv.                        (kl. 18.45, 10. min.)
Skolebestyrelsen godkender, at der under særlige forhold må aflyses undervisning i fagene idræt, valgfag og madkundskab på årgangene 7. og  8. og 9. klasse. Bestyrelsen en prøveperiode og et tilsyn med udviklingen. Bestyrelsen ønsker det ikke som en regel, men som en handlemulighed i særlige tilfælde. Forældre skal orienteres ved aflysning.

15.     Evt. (kl. 18.55, 5 min.)
Julemarked skal på som punkt til skolebestyrelsesmødet onsdag den 29. oktober 2025.
Ved forældremøder ønskes det, at lærerne deler eventuelt materiale  forældre.